LAGONI KAFFEBAR
New york city
Storbyen New York er et sandt kaffemekka med over 2.000 registrerede kaffebarer. Her kan du få alt fra sjasket filterkaffe på de mange originale diners, til den nye opfindelse – nitrogenkaffe -, der tilsætter kulsyre til din kaffe, og er mere koffeinholdig. Nogle af stederne er kædecaféer, nogle serverer også lækre søde sager, og andre er enkelstående caféer med en udsøgt og unik kaffeoplevelse.
LA COLOMBE
En af de første pionerer på nitrogenkaffe er La Colombe. God betjening og flere varianter af nitrogenkaffen – prøv f.eks. den koldbryggede kaffe med mælk. Deres kaffe sælges også på dåse.
Lagoni I New York
I samarbejde med Go Traveling rejste Lagoni i 2017 til New York for at udforske den amerikanske kaffekultur. Vi har samlet flere af stederne fra kortet her på siden, så I selv kan opsøge dem, når turen går til byen der aldrig sover.
fike 7th avenue
Prøv den svenske kaffekæde i New York. God, lysristet kaffe, der sikrer mange aromatisk indtryk – god service og et hyggeligt, autentisk sted.
rise coffee
New Yorks mindste nitrogenkaffebar. Her står du ude på gaden og køber din kaffe. Det er både charmerende og enormt storbyagtigt på samme tid. Kaffebaren består af en hvid træluge med et serveringsområde på 50 cm – only in New York!
rebel coffee nyc
En lille, hyggelig og meget personlig café med super wi-fi og rigtig god velbrygget aromatiseret kaffe. Americanoen og den varme kakao er begge helt i top. Interiøret er minimalistisk, og fyren, der ejer caféen, har en stor personlighed. Helt klart et besøg værd.
la bonbonniere
Et af de mest originale morgenmadsteder i New York. Her serveres sort kaffe fra kolbe; bare rolig, den er drikkelig, men når der serveres fantastiske amerikanske pandekager med bacon på toppen, må kaffens betydning nedtones for en stund. Mums.
seven grams café
En rigtig New Yorker café med stor hyggefaktor og mange forskellige kaffetyper. Prøv f.eks. en americano med mælk – også kendt som en Obamo. Årsagen skulle være, at Obama ikke er “rigtig” amerikaner, fordi kan kommer fra Hawaii og har rødder i Afrika… Ironi kan forekomme.
Brooklyn roasting company
Et lille, originalt kafferisteri og en café, som er et af de risterier, der er med til at præge udviklingen i Brooklyn. Netop Brooklyn har de seneste år oplevet flere nye cafeer end andre områder i New York. Kaffen ligner mest af alt den mere lysristet kaffe, som vi er vant til at drikke i Europa.
stumptown coffee
Stumptown har ét simpelt mål; at servere den perfekte kop kaffe! De fejler ikke. Placeret i en smuk traditionel bygning, som før fungerede som en boghandel, serveres en udsøgt kop kaffe. Stumptown har flere cafeér omkring i landet, men det betyder bestemt ikke at kvaliteten af kaffen og betjeningen forringes. Desuden rister de kaffe til flere gode caféer, bl.a. til Rebel Coffee NYC.